Adgangskurser til ingeniøruddannelserne

Har du et par års erhvervserfaring eller en erhvervsuddannelse efter 9./10. klasse, kan Adgangskursus give dig mulighed for at søge ind på ingeniøruddannelser i hele landet.

Adgangskursus til ingeniøruddannelsen er til dig, der har en afgangseksamen fra folkeskolen, eller tilsvarende, og minimum to års erhvervserfaring.

Kurset varer 1 eller 1½ år, afhængigt af hvilken kursusform du vælger.

Når du har bestået adgangskurset, har du en adgangsgivende eksamen, som giver dig mulighed for at søge ind på en ingeniøruddannelse i Danmark.

Vi tilbyder hold med klasseundervisning og hold med online undervisning dag eller aften.

Tilmelding og deltagelse på alle hold er gratis, men du skal selv betale undervisningsmaterialer.

Fysisk

Kurset varer 1 år.

Du kan vælge at tage et halvt års forberedende kursus, hvis det er længe siden du har gået i skole.

Du møder fysisk op til undervisningen, som foregår på hverdage i dagtimerne.

Undervisningen foregår på vores campus i Ballerup eller Lyngby. Du kan også tage adgangskurset i Sisimiut, Grønland.

Der er studiestart midt januar og midt august.

Læs mere om Adgangskursus med klasseundervisning

Online + fysisk

Kurset varer 1 år.

På dette kursus har du  online undervisning i dagtimerne.

Undervisningen ligger som udgangspunkt alle hverdage i tidsrummet 9.30 - 13.30. 

2 gange i løbet af hvert semester skal der udføres øvelser i laboratoriet på Ballerup Campus,

Der er studiestart midt august.

Læs mere om adgangskursus med online undervisning i dagtimerene

 

 

Online

Kurset varer 1½ år.

Du har online undervisning mandag og tirsdag aften.

Derudover er kurset baseret på, at du arbejder selvstændigt.

3-4 dage (lørdag eller søndag) hvert semester er der undervisning med obligatorisk fremmøde på Ballerup Campus, eller evt. i Esbjerg eller i Aalborg.

Der er studiestart midt januar.

Læs mere om adgangskursus med online aftenundervisning