Merit
For studerende på Adgangskursus til ingeniøruddannelserne
Som studerende på Adgangskursus til ingeniøruddannelserne kan du søge merit for et begrænset antal tidligere beståede prøver og få overført karakteren til adgangskursus.
Får du merit for en prøve, kan du ikke deltage i undervisningen eller ved eksamen i faget.
Ønsker du kun merit for enten den mundtlige eller skriftlige eksamen i et fag, skal du deltage i undervisningen og kan gå til eksamen i den manglende prøve.
Du skal senest ved studiestart søge meritoverførsel af en karakter fra en tidligere uddannelse.
For studerende på Adgangskursus til Maskinmesteruddannelsen
Er du studerende på Adgangskursus til Maskinmesteruddannelsen skal du ikke søge om merit for tidligere beståede fag, men du skal oplyse til studievejledningen, at du ikke behøver faget.
Du skal efterfølgende vedlægge beviset for faget og beviset for Adgangskursus, når du søger ind på Maskinmesterskolen.